HOSTINGDK.NET | mail- og webhosting


PROFESSIONEL HOSTING FOR PRIVATE OG MINDRE VIRKSOMHEDER
Stabile mail- og webhoteller med over 99,7% oppetid og god kundeservice
Har du spørgsmål så skriv til: info@hostingdk.net



Flere domæner på samme webhotel

Du kan have alle de domæner som du har brug for på dit webhotel her på HOSTINGDK.NET.

Det er dog en forudsætning at du ejer de domæner i forvejen og der er nogle forskelle på hvordan de tilknyttes alt afhængig om de er danske .dk eller udenlandske domæner som feks. .com, .net, .org, .site, .xyz m.m.

Du kan enten læse denne guide og selv sætte det op eller skrive til support så tilføjer vi domænet for dig, det koster ikke noget.

Danske .dk domæner er nemmest at flytte hertil

Hvis du har et .dk domæne, så er det enkelt, så snart du har tilføjet det i kontrolpanelet under Domain Setup så kan du skifte navneservere ca. 5 minutter efter til ns1.hostingdk.net og ns2.hostingdk.net og så vil det virke indenfor 24 timer alt afhængig af hvor lang TTL (time to live) der er sat hos tidligere udbyder på DNS records.

Eller du kan bede os om at tilføje det for dig og sende en anmodning til DK-Hostmaster om domæneflytning og ændring af navneservere

Når det er danske domæner bliver de egentlig ikke flyttet, de forbliver hos dk-hostmaster.dk som også normalt er dem der opkræver domænefornyelse, fornyelse kan dog varetages af webhotel udbyderen også, men det er ikke noget vi gør, den del ligger bedst hos dk-hostmaster efter vores opfattelse.

Det der reelt sker er at dk-hostmaster sætter navneserverne til vores sådan at når en browser eller andet på internettet spørger om hvor dit domæne ligger, så vil det pege på vores servere og det er det der er vigtigst for det er der hvor du har din hjemmeside og evt. mail.

Det er nemmest fordi der ikke er nogle omkostninger ved at skifte navneservere hos dk-hostmaster og den del styres udelukkende i deres system

Hvad så med udenlandske domæner?

Hvis du har et domain som ikke er et .dk domæne, det kan være et .com, .org, .net, .site eller et helt andet land, så kan du godt bruge det her, men det forudsætter at du kan ændre navneserverne til ns1.hostingdk.net og ns2.hostingdk.net eller selv har styr på DNS.

Med udenlandske domæner ser vi desværre at mange danske udbydere ikke tillader navneserverskift og at man kun har domænet hos dem, så skal du købe et nyt domæne som har en anden endelse end .dk så anbefaler vi at du køber det gennem joker.com eller hos en anden registrar.

Kan jeg selv styre DNS til mit domæne?

Ja hvis du har styr på DNS og hvordan det skal sættes op, så kan du godt bruge andre navneservere

Du finder eksempler på hvilke records du skal sætter under DNS administration i vores kontrolpanel.


Sådan tilføjer du et domæne gennem kontrolpanelet



1. Vælg Domain Setup



2. Vælg ADD NEW



3. Indtast domænenavn og vælg CREATE i bunden

4. Du kan nu se dit domæne, vent 5 min så vil du kunne skifte til ns1.hostingdk.net og ns2.hostingdk.net hos dk-hostmaster hvis det er .dk domæne ellers så bare skift navneservere hos din registrar hvis det er udenlandsk domæne.

Det er nu muligt at vælge mellem det forskellige domæner oppe i høje hjørne og selvom det er samme webhotel konto, så er det IKKE det nogle kalder et domæne alias, du får en komplet styring så du kan oprette selvstændige mailkonti, mail aliases, selvstændige ftp konti og databaser.


Er der noget jeg skal være opmærksom på?

Det eneste som du skal være opmærksom på, det er at hvis du har flere domæner på din konto så kan der kun være en administrator i kontrolpanelet pr. webhotel konto, det betyder at hvis du deler med andre så kan de ikke være admins, det er dog muligt for dem at have en særskilt FTP konto eller mailkonti. Så Hvis du er webmaster for andre vil vi klart anbefale at købe et webhotel til deres domæner og adskille dem.

Vi kan ikke flytte domæner mellem webhotel konti, så skal de nedlægges helt først og tilføjes igen.

Hvis du har flere domæner og det er dine egne, så vil et enkelt webhotel være nok for de fleste og du kan have alle de domæner du har lyst til.

Pladsen deles mellem webhotellerne, det er muligt at sætte særskilt quota på mailkonti men ellers ikke på andet.